Om området
207 Andelsboliger på Frederiksberg.
A/B Ved Fuglebakken er én af Frederiksbergs store og markante beboelsesejendomme. Den har en central beliggenhed i gåafstand til S-tog (Grøndal Station) og metro (Lindevang Station). Foreningen ligger tæt på Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg Svømmehal og Frederiksberg Centret.
Om foreningen
Ejendommen består af 4 etagebygninger, der ligger vinkelret på Godthåbsvej, med hver 4-6 etager med i alt 207 lejligheder. Bygningerne er tegnet af arkitekterne Jens Busk og Sigurd Tanggård. Opført i 1954 i røde mursten med store hvide altaner og termovinduer i trærammer. Vinkelret på disse bygninger er 1 etages gulstensbygninger med butikker og erhverv ud til Godthåbsvej. Herudover omfatter ejendommen 10 rækkehuse langs Mathilde Fibigers Vej.
Imellem de 4 blokke og rækkehusene ligger foreningens grønne arealer. Her er der bl.a. legeplads, frugttræer og plæne. Foreningen har parkeringskælder med 22 garager samt parkering på terræn, cykelkælder, pulterrum og fællesvaskeri. Opgangene i etagebygningerne er med flot hovedtrappe med sort terrazzo samt elevator.
Boligerne varierer i størrelse, fra ca. 50 m2 til 130 m2. Det betyder, at der en god blandet skare af andelshavere og lejere, som er studerende, børnefamilier og pensionister. Alle boliger har altan og en stor del er moderniseret med nye køkkener og flisebadeværelser.
Foreningen har 19 erhvervslejemål. Blandt andet et af Frederiksbergs meget attraktive biblioteker samt flere forskellige butikker. De 19 erhvervslejemål ligger på Godthåbsvej.
Obs. foreningens venteliste er for personer med en relation i foreningen.
Se flere andelsboliger på
Frederiksberg.