Andelsboligforeningen A/B Mønten er stiftet 1. oktober 1998, og råder over 459 boliger.
Byggeriet er fra 1934, og by-fornyet gennem 90’erne. I 2008-2009 fik foreningen nyt tag og mulighed for udvidelser i tagetagerne. I 2017 renoveres facaderne og der blev udskiftet vinduer. Der er løbende lavet altanprojekt, hvorfor de fleste af lejlighederne i dag har altaner.
I ejendommen findes syv typer lejligheder, på mellem 48 og 140 m2, fra 2 til 6 værelser.
Der er pt. ca. 420 andelshavere og 40 lejere i foreningen, samt en enkelt erhvervslejer.
Generel information om den interne venteliste:
- Som andelshaver skal du skrive dig op på den interne venteliste, for at kunne købe en anden andel internt i foreningen.
- Når du køber en andel via den interne liste, så skal du fraflytte og sælge den andel du bor i, da det ikke er tilladt at eje flere andele i foreningen.
- Hvis du er interesseret i at købe din nabolejlighed, med henblik på sammenlægning, så skal du skrive dig op på den samme interne venteliste. Når din nabolejlighed bliver udbudt til salg, så notere du blot at du interesseret med henblik på sammenlægning. Du kan finde mere info om sammenlægning på Probo.
- Der er ikke en separat sammenlægningsventeliste.
- Når du køber via den interne venteliste, så bruger du din plads ventelisten og skal skrive dig op på ny, for at kunne byde igen.
- Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse.
- Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage.
- På Waitly er det også muligt, selv at sætte sig aktiv eller passiv.
- Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet.
- Det er gratis at stå på listen.
- Hvis du fraflytter foreningen, så er det ikke muligt at bibeholde sin plads på den interne venteliste. Du skal i stedet indstilles af en andelshaver, for at blive opskrevet på den eksterne venteliste. Ancienniteten kan ikke overflyttes fra den interne til den eksterne venteliste.
- Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente.
Generel information om den eksterne venteliste:
- Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage.
- På Waitly er det også muligt selv at sætte sig aktiv eller passiv.
- Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet.
- Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse.
- Du beholder din plads på den eksterne venteliste, også selv om den der har indstillet dig er fraflyttet foreningen.
- Det koster 300 kr./år, gældende fra opskrivningsdatoen.
- Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente.