Dahlia Hus er en moderne og stilfuld bygning med 99 andelslejligheder. Der er en god blanding af alt fra 2-værelses lejligheder til 5-værelses lejligheder hvilke som minimum enten har en altan eller en terrasse. Stuelejligederne har adgang til deres eget lille grønne areal ud mod gade og gård mens enkelte lejligheder har egen tagterrasse. Ejendommen har en stor kælder hvor der er plads til både cykelparkering, egne kælderrum og affaldssortering.
På taget er samtidig at finde en stor fælles tagterrasse med et væksthus hvor foreningens frivillige gartnergruppe står for driften af det grønne.
De enkelte lejligheder kan være meget forskellige i forhold til design, da de oprindelige andelshavere har haft mulighed for at foretage individuelle tilvalg. Fælles for lejlighederne er dog, at der er gulvvarme i samtlige af lejlighedernes rum og tilslutning til genvindingsanlæg som sørger for en høj grad af komfort.
Generel information om den interne venteliste:
- Som andelshaver skal du skrive dig op på den interne venteliste, for at kunne købe en anden andel internt i foreningen.
- Når du køber en andel via den interne liste, så skal du fraflytte og sælge den andel du bor i, da det ikke er tilladt at eje flere andele i foreningen.
- Der er ikke en separat sammenlægningsventeliste.
- Når du køber via den interne venteliste, så bruger du din plads ventelisten og skal skrive dig op på ny, for at kunne byde igen.
- Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse.
- Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage.
- På Waitly er det også muligt, selv at sætte sig aktiv eller passiv.
- Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet.
- Det er gratis at stå på listen.
- Hvis du fraflytter foreningen, så er det ikke muligt at bibeholde sin plads på den interne venteliste. Du skal i stedet indstilles af en andelshaver, for at blive opskrevet på den eksterne venteliste. Ancienniteten kan ikke overflyttes fra den interne til den eksterne venteliste.
- Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente.
Generel information om den eksterne venteliste:
- Du kan selv indstille dine kriterier på Waitly, i forhold til m2, antal værelser og etage.
- På Waitly er det også muligt selv at sætte sig aktiv eller passiv.
- Der er ikke en begrænsning på hvor mange lejligheder du kan afslå, når du er opskrevet.
- Når du takker ja til en andel og får den tilbudt, så bruger du din plads på ventelisten, også selvom du senere i processen afslår, fx pga. manglende bankgodkendelse.
- Du beholder din plads på den eksterne venteliste, også selv om den der har indstillet dig er fraflyttet foreningen.
- Det koster 250 kr./år, gældende fra opskrivningsdatoen.
- Det er meget forskelligt hvor mange lejligheder der kommer til salg om året, og derfor kan hverken bestyrelsen eller ØENS give et bud på hvor længe du skal vente.