Beskrivelse
Foreningen Panvej 1-15 er på 8 enkeltvise huse på ca 106kvm + karnap. Alle huse i foreningen er godt indrettet med 3 værelser og 1 bad og er både børne -og ældrevenlige. Alle huse har egen have og garage/carport. Bygningerne er opført i 2004.
Foreningen ligger i Randers syd med nem adgang til E45 og blot 20 minutters kørsel til Århus. Der er busstop lige ved vejen og der er gode stisystemer. Alle nødvendige forretninger samt et storcenter er indenfor 1 kilometers rækkevidde. Derudover ligger foreningen i gåafstand til et naturskønt område ved Paderup Mose med mulighed for smukke gåture.
Andelsforeningen er en del af ejerforeningen Panvej på ialt 32 huse samt et godt fælleshus med plads til op mod 60 gæster. Fælleshuset kan lejes for mindre beløb til egne fester/arrangementer. Der er fælles frivillige aktiviteter i fælleshuset i årets løb. Bl.a julefrokost, foredrag, musikarrangementer og nørkleklub. Der er petanqueklub og banen kan bruges frit af alle grundejere.